Siemens Careers

Økonomielev

Ballerup, Denmark
Finance

Apply
English (UK)

Job Description

Drømmer du om at lære hands-on økonomi i en spændende international virksomhed, hvor læringskurven er stejl og karierremulighederne mange? Så er du måske vores kommende økonomielev.

Start:  1. september 2019
Hos os får du mulighed for at blive en del af et internationalt og dynamisk miljø, og under hele dit uddannelsesforløb får du masser af faglig og personlig udvikling, der sikrer, at du bliver godt klædt på til din fremtidige karierre.

Vi søger en økonomielev til vores Gas and Power og Smart Infrastructure organisation, hvor vi sælger og leverer produkter og løsninger til forsyning af energi, olie, vand og varme og har præget markedet lige siden dets start. Den opsamlede knowhow indbygges i de løsninger, vi leverer i dag, og vi tilbyder alt inden for effektivitet og sikkerhed hele vejen fra kraftværket til slutkunden. Siemens er førende i verden i bæredygtig energi, der gavner både miljø og forbrugere.

Ansvarsområde
Dine opgaver vil blandt andet omfatte internt regnskab, herunder månedsrapportering, budgetlægning, forecast opdatering, ordreopfølgning og cost-controlling. Derudover vil du stifte bekendtskab med kontrakter, herunder oprettelse af dem i vores økonomistyringssystem, løbende opfølgning og fakturering af disse, lære at læse kundekontrakter samt vurdere risici i disse.

Kvalifikationer
  • Du har afsluttet HHX eller tilsvarende gymnasial uddannelse samt grundforløbet (bemærk der er kommet ændret regler herom), og det er et krav, at du vil læse en HD (som Siemens finansierer) samtidig med din elevuddannelse
  • Du har afsluttet din uddannelse (eller er ved det) med et godt gennemsnit samt har haft et studiejob
  • Du har flair for tal og stiler hele tiden efter at blive endnu bedre
  • Du har lyst til udfordringer, kan lide at tage ansvar og være med til at præge de opgaver, du stilles overfor

Hvad tilbyder vi?   
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom god kantineordning og træningsfaciliteter.

Vi stræber hele tiden efter at styrke vores markedsposition og søger derfor de dygtigste medarbejdere, der er ivrige efter at blive en del af en dynamisk, international organisation, hvor medarbejderne tilbydes unikke muligheder. Se mere om din nye arbejdsplads her: https://www.youtube.com/watch?v=HdXD_8UfH_8

Er du interesseret?
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning samt CV og karakterbevis i ét samlet dokument hurtigst muligt, dog senest den 8. maj 2019. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marianne Austin på telefon 60161556

Vil du lære mere om Siemens? Følg med i vores, og måske din fremtidige, hverdag på Instagram @siemensdanmark.

Om Siemens
Siemens i Danmark er en del af den internationale Siemens koncern, der med flere end 377.000 medarbejdere i mere end 190 lande er en af verdens største virksomheder inden for elektronik og elektroteknik. Vores tre værdier Responsible, Excellent og Innovative er grundlaget for vores måde at tænke og handle på, og vores innovative løsninger giver svar på verdens sværeste spørgsmål inden for industri, energi, miljø og sundhed.

Job ID: 108051

Organization: Gas and Power

Experience Level: Early Professional

Job Type: Full-time





Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?