Alsidig IT tekniker

Job Description

Brænder du for at servicere Storkøbenhavns kritiske infrastruktur, og ønsker du at blive en del af en international koncern med mange udviklingsmuligheder?

Siemens Mobility søger en Servicetekniker til at indgå i vores vedligeholdelsesteam, som er ansvarlig for at vedligeholde det nye It- baserede CBTC signalsystem (Communications-based train control), og det gamle fjernstyringssystem på S-banen i København. Jobbet indebærer, at du indgår i et 24/7 vagtberedskab af en uges varighed og i en fast turnus, du vil blive vores 6. mand i vagt teamet, hvor du bl.a. skal løse akut fejlretning og vedligeholdelsesopgaver samt support til kunder og leverandører.

Derudover vil du indgå i et tæt samarbejde med teamet omkring S-baneprojektet, som er ansvarlig for installation af og idriftsættelse det nye CBTC-system.

Dit primære arbejdsområde er København, men med mulighed for kortere ophold i Tyskland. Du vil blive sat godt ind i tingene og må derfor påregne både uddannelse og en oplæringsperiode før indgåelse i vagtarbejdet.

Kvalifikationer
• Du kunne have en baggrund som datatekniker, elektronisk fagtekniker, elektroingeniør, It ingeniør, programmør, systemudvikler, IT konsulent, IT supporter, IT teknolog, elektronikteknolog eller tilsvarende

• Du er udadvendt og vant til at indgå i konstruktiv dialog med mange forskellige aktører

• Du kan både arbejde selvstændigt og i teams, men vigtigst af alt er, at du er omstillingsparat og fleksibel også uden for de fastlagte turnuser

• Det vil være en fordel, men ingen betingelse, at du har baneteknisk erfaring og indsigt i de specielle krav, som denne branche stiller

• Du har eventuelt kendskab til PLC programmering og gerne erfaring med netværksopsætning

• Du behersker engelsk og dansk i skrift og tale samt evt. har kendskab til tysk 

• Endelig har du kørekort til bil og kan stille egen bil til rådighed, som afregnes efter statens takst

Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte.

Vi tilbyder dig
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål.

Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom sundhedstjek og træningsfaciliteter. Vi har desuden favorable pensionsforhold med helbredssikring, og vi arbejder med work-life balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.

Siemens Mobility
Vi er aktive inden for transportsektoren og beskæftiger os blandt andet med rullende materiel til jernbaner - fra højhastighedstog over regionaltog, lokomotiver, S-tog, letbaner og metrosystemer. Herudover beskæftiger vi os også med kørestrøm til elektrificering samt sikkerhedstekniske løsninger til jernbaner. Læs mere på www.siemens.dk/mobility og mød dine kommende kollegaer https://www.youtube.com/watch?v=WMRRXPNBSZ8&t.

Er du interesseret?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og ansøgning i ét samlet dokument. Ansøgningsfrist den 31. maj. Samtaler vil blive afholdt løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Morten Nielsen på tel: +45 2123 91 39. Vi ser frem til at høre fra dig.

Job ID: 111730

Organization: Mobility

Experience Level: Experienced Professional

Job Type: Full-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?