Talent Acquisition & HR Business Partner, Barselsvikariat

Job Description

Har du mod på at tiltrække og matche de allerbedste talenter, som skal drive Siemens frem mod løsninger på verdens største klimaudfordringer? Så har vi jobbet til dig!

Blive en del af Danmarks bedste HR team og mød dine kommende kollegaer her: https://youtu.be/dbiT3eY4g24

Velkommen i teamet
Til HR funktionen på vores danske hovedkontor i Ballerup søger vi en kombineret Talent Acquisition (TA) og HR Business Partner til et vikariat på 12 måneder, med god mulighed for forlængelse eller fastansættelse. HR i Siemens er en værdifuld sparringspartner til vores forretning, og vi er stolte af at eje hele rekrutteringsprocessen. Derfor søger vi dig, der brænder for rekruttering og sætter en ære i at være en sparringspartner til vores ledere. 

Rekrutteringsansvarlig og HR partnering
Vi tilbyder dig en unik mulighed for at få ansvaret for alt rekruttering og Employer Branding til Siemens A/S. Sammen med en Student Worker vil I hovedsageligt ansætte ingeniører, sælgere, teknikere, projektledere og it-profiler. Du motiveres derfor af at spænde bredt over profiltyper og forretningsområder. 

Din fornemste opgave bliver at supportere vores ledere med at få de rigtige kandidater ombord. Du vil blive ansvarlig for rekrutteringsprocessen fra A-Z. Alt lige fra employer branding, opstartsmøder, jobannoncer, udarbejde rekrutteringsvideoer, udvælgelse af rekrutteringskanaler og tæt samarbejde med disse, screening af kandidater, interviews, test feedback og generel sparring omkring kandidater. 

Ud over rekrutteringer deltager du også i andre HR discipliner. Ca 20% af din tid går med forskellige business partner relaterede opgaver, hvor du supporterer teamet med henvendelser fra vores ledere og medarbejdere. Vi har både individuelle ansvarsområder og projekter, som vi arbejder sammen om. Du kan læse mere om os på www.siemens.dk og se mere om din nye arbejdsplads her: https://www.youtube.com/watch?v=WMRRXPNBSZ8&t=  

Digitalisering er det nye sort
Vi håber, at du elsker digitalisering og har modet til at tænke ud af boksen. Vi anser os for at være proaktive og med på beatet, når det gælder at teste og implementere digitale løsninger, anvende sociale medier m.m. 

Din baggrund
Sammen med vores ledere fungerer du som Siemens’ ansigt udadtil i rekrutteringsprocessen. Derfor søger vi dig, som er relationsskabende og en god menneskekender. Hvis du desuden er positiv, en udpræget team player og arbejder pragmatisk ud fra forretningsmæssige hensyn, så er det lige dig, vi har på ønskelisten.

Derudover ligger vi vægt på, at du:
  • Har erfaring med rekruttering af specialist- og lederniveau, gerne tekniske profiler, fra et konsulenthus eller en større virksomhed, gerne minimum 5 års erfaring
  • Er passioneret omkring det at levere talent acquisition partnering på tværs af forskellige forretningsområder 
  • Er certificeret i brugen af testværktøjer, gerne Cut-e
  • Har et bredt kendskab til HR og et ’det fikser vi’ mindset
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber i både skrift og tale

Dine nye kollegaer
Du vil indgå som en del af TA teamet i Norden, som består af 14 dedikerede kollegaer fordelt over adskillige lokationer og lande. Til daglig vil du være tilknyttet HR Business Partnering teamet i Ballerup og dine primære samarbejdspartnere vil være HR Business Partnerne, din student worker i teamet samt lederne i forretningen. Du bliver en del af en uformel organisation, hvor vi hjælper og støtter hinanden, og hvor du vil have frihed til at udføre opgaver på din måde, samt mulighed for sparring med dine øvrige HR kollegaer.

Bliv en del af en åben og dynamisk kultur 
Hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig en lærerig hverdag i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål.  

Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom sundhedstjek og træningsfaciliteter. Vi arbejder med worklife balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.

Er du interesseret?
Send os din ansøgning og CV snarest muligt, da vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sr. Talent Acquisition Partner Rikke Felletoft: +45 61169747 eller via mail rikke.felletoft@siemens.com. 

Om Siemens
Siemens i Danmark er en del af den internationale Siemens koncern, der med flere end 379.000 kollegaer i mere end 190 lande er en af verdens største virksomheder inden for elektronik og elektroteknik. Vores tre værdier Responsible, Excellent og Innovative er grundlaget for vores måde at tænke og handle på, og vores innovative løsninger giver svar på verdens sværeste spørgsmål inden for industri, energi, miljø og sundhed. Følg med i vores, og måske din fremtidige, hverdag på Instagram @siemensdanmark 



Job ID: 185938

Organization: Human Resources

Company: Siemens A/S

Experience Level: Mid-level Professional

Job Type: Full-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?