Siemens Careers

Servicetekniker med brandsikringserfaring

Aarhus V, Denmark
Engineering

Apply
English (UK)

Job Description

Er du en frisk selvstændig servicetekniker, og ønsker du et alsidigt job, hvor kunderne er i fokus?

I Siemens Building Technologies (BT) kan vi tilbyde dig mulighed for faglig udvikling og at blive en del af et fantastisk team. Vi søger en tekniker til servicering af både brandalarmanlæg og andre brandsikringsanlæg. Vi arbejder med kvalitetsprodukter for kunder i mange forskellige segmenter, herunder national infrastruktur, vi beskytter historiske bygninger og servicerer større og mindre erhvervskunder, og offentlige institutioner.

Kvalitetsprodukter skal gå hånd-i-hånd med kvalitetsleverancer, hvorfor vi søger en selvstændig, præsentabel, udadvendt tekniker, som motiveres af teknologi, kundekontakt og har flair for mersalg. Da du starter din arbejdsdag fra egen bopæl, ser vi gerne, at du er bosat i østjylland.

Ansvarsområder
Du vil indgå i et team, som udfører service, fejlretning og mindre udvidelser på brandsikringsanlæg.

Øvrige arbejdsopgaver er:
• Sikre høj kundetilfredshed ved at yde en kompetent service af høj kvalitet
• Udføre eftersyn på brandsikringsanlæg i henhold til DBI retningslinjer
• Reparation, vedligeholdelse samt spjældopgaver på brandsikringsanlæg, herunder opgradering af- og mindre udvidelser på eksisterende systemer samt udskiftning af ældre og udtjent udstyr til nye tidssvarende anlæg
• Sikre en hensigtsmæssig planlægning af de daglige opgaver i tæt samarbejde med vores landsdækkende Service Center i Århus
• Samarbejde på tværs af afdelinger og organisation i Building Technologies

Kvalifikationer
• Du ved, hvad god service er og efterlever dette med høj kvalitet til tiden
• Du er fleksibel, serviceminded og god til at samarbejde konstruktivt
• Du arbejder selvstændigt og er god til at kommunikere med kunder og kolleger
• Du er uddannet elektriker eller har en anden el-teknisk baggrund med et par års erhvervserfaring
• Det er en fordel, men ingen betingelse, at du har erfaring med brandsikringsanlæg og gerne har gennemgået Brand 1 og Brand 2
• Du har interesse for IT og har gerne erfaring med elektronisk fejlretning og evt. programmering
• Du vil indgå i en døgnvagtordning, når du har opnået nødvendigt kendskab til vore produkter og løsninger

Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte – dine personlige kompetencer vil vægte højt.

Siemens tilbyder dig
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Helt jordnært, så tilbyder vi servicevogn på gule plader, evt. fri telefon og et i det hele taget meget selvstændigt job med udgangspunkt fra din privatadresse. Dertil ansættelse under Alarm- og elektrikeroverenskomsten (DEF / DI), herunder fordelagtige lokalaftaler og personligt tillæg i henhold til dine kompetencer.

Bliv en del af Building Technologies
Building Technologies er en division i Siemens koncernen. I Danmark har vi aktiviteter og løsninger inden for brandalarmanlæg, slukningsanlæg, varslingsanlæg, bygningsautomatik, energioptimering samt tyverisikring, adgangssikring, og video-overvågning. Building Technologies er med 44.000 ansatte over hele verden blandt de førende på alle vores aktivitetsområder inden for udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse. I Danmark har Building Technologies ca. 300 ansatte. Læs mere her

Er du interesseret?
Ønsker du yderligere information, kan du kontakte Service Manager Line Andreasen på telefon +45 2033 7804. Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer til at du søger hurtigst muligt. Vi beder dig om at uploade CV og motiveret ansøgning som ét samlet dokument.

Om Siemens
Siemens i Danmark er en del af den internationale Siemens koncern, der med flere end 400.000 medarbejdere i mere end 190 lande er en af verdens største virksomheder inden for elektronik og elektroteknik. Vores tre værdier Responsible, Excellent og Innovative er grundlaget for vores måde at tænke og handle på, og vores innovative løsninger giver svar på verdens sværeste spørgsmål inden for industri, energi, miljø og sundhed. Se mere her


Job ID: 92217

Organisation: Building Technologies

Experience Level: Experienced Professional

Job Type: Full-time





Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?