Siemens Careers

Project Controller

Ballerup, Denmark
Finance

Apply
English (UK)

Job Description

Har du en økonomisk baggrund samt interesse for finansiel rapportering, regnskab og controlling, og kunne du tænke dig at spille en central rolle i udviklingen af vores rapportering og økonomistyring i en succesfuld projekt- og serviceforretning i vækst? Så er du vores nye kollega.
 
Ansvarsområder
Til vores Business Administration i Energy divisionen søger vi en erfaren og selvstændig Project Controller. Med reference til vores Chef Controller bliver dine opgaver at udvikle og opretholde en effektiv og retvisende økonomirapportering af vores projekter samt at støtte divisionens ledelse og Project Managers med økonomiske nøgletal.

Der er tale om en særdeles selvstændig stilling, hvor du i tæt samarbejde med Project Managers har ansvaret for økonomien og de kommercielle forhold i de enkelte projekter i divisionen. Du vil blive en del af et velfungerende team med høj faglighed og et uformelt miljø, hvor det er værdsat at være en god kollega.

Opgaver
Controlling af vores projektforretning, herunder
• Controlling af projekter, herunder udarbejdelse af økonomiske rapporter, fakturering mv.
• Udarbejdelse/opdatering af forecast for projekter, herunder månedlig fremdrift, cashflow mv.
• Risiko- og kontraktstyring i samarbejde med Project Manager og Contract Manager
• Tæt samarbejde med og rapportering til Project Manager, styregruppe og øvrige interessenter i projekterne
• Deltage i forskellige forbedringsprojekter med henblik på at digitalisere anvendelsen af projektværktøjer til fordel for den fremtidige projektafvikling
• Oprettelse og vedligeholdelse af projekter i SAP

Kvalifikationer
• Du har en HA, HD (R), cand.merc. eller en anden relevant økonomiuddannelse
• Du har en grundlæggende regnskabsforståelse og du må gerne have erfaring fra en lignende stilling som Project Controller
• Du er rutineret bruger af Excel og det vil være en stor fordel, at du har kendskab til SAP
• Du behersker engelsk, som er koncernsproget
• Du har pondus, gode samarbejdsevner og kan kommunikere på tværs af funktioner og niveauer

Hvad tilbyder vi?   
Du får muligheden for at gennemføre en certificering i Siemens Commercial Project Management program, som giver dig en solid indføring i Siemens økonomistyring af vores mange forskellige projekter.

Du bliver en del af en åben og dynamisk virksomhed, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer samt mulighed for løbende kompetenceudvikling. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom træningsfaciliteter. Vi har desuden favorable pensionsforhold med helbredssikring for dig og din familie, og vi arbejder med worklife balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold. 
 
Siemens Energy
er en division i Siemens koncernen. Vi udvikler, sælger og leverer produkter og løsninger til forsyning af energi, olie, gas, vand og varme og har præget markedet lige siden dets start. Den opsamlede knowhow indbygges i de løsninger, vi leverer i dag, og vi tilbyder alt inden for effektivitet og sikkerhed hele vejen fra kraftværket til slutkunden. Siemens er førende i verden i bæredygtig energi, der gavner både miljø og forbrugere. I den danske division er vi ca. 100 ansatte. Læs mere på www.siemens.dk/energy og se mere om din nye arbejdsplads https://www.youtube.com/watch?v=WMRRXPNBSZ8&t= og følg med i vores, og måske din fremtidige, hverdag på Instagram @siemensdanmark.
 
Vi stræber kontinuerligt efter at styrke vores markedsposition, og vi søger derfor de dygtigste medarbejdere, der er ivrige efter at blive en del af en dynamisk, international organisation, der tilbyder unikke muligheder til sine medarbejdere.
 
Er du interesseret?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV i ét dokument. Ansøgningsfrist: den 28. februar. Samtaler vil blive afholdt løbende Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chief Controller, Susanne Juhler, tel: +45 2127-3859. 

Vil du lære mere om Siemens? Følg med i vores, og måske din fremtidige, 
hverdag på Instagram @siemensdanmark.

Job ID: 97487

Organisation: Energy Management

Experience Level: Experienced Professional

Job Type: Full-time





Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?